NJ Copenhagen ApS er stiftet i sommeren 2015 af Niels Jørgen Olesen. Se CV.
Jeg har i over fire årtier virket som rådgivende ingeniør i forskellige firmaer. Jeg har været så heldig at være med på mange spændende byggerier og har derfor været med til at sætte en række spændende fodaftryk på det danske landkort.
Under referencer er der præsenteret en række opgaver jeg er særlig stolt af.
"Monument for Danmarks internationale indsats efter 1948 " Findes på Kastellet
Kunsten at tænke ud af boksen
Et eksempel på NJO's kreative ingeniørtankegang, som udfordrer og understøtter de konstruktive og kunstneriske muligheder.
.
I respekt for de mange, der har været udsendt til konflikt- og katastrofer, for dem der er udsendt nu, de der udsendes i fremtiden, og for de der er omkommet, besluttede regeringen i 2009, at der skulle etableres et monument for Danmarks internationale indsats efter 1948. På baggrund af 5 indkomne forslag valgte dommerkomiteen for monumentet efter vurdering og bedømmelse kunster Finn Reinbothe til at udføre det nye monument.
Kunstnerens ønske var, at de ultra slanke overliggere blev udført at massive granitblokke af 1,5 meters længde.
Denne ingeniørmæssige udfordring gav mig ideen til at benytte det kendte cigarkassejonglørnummer, hvor et antal af cigarkasser hindres i at falde ned ved at jongløren presser dem sammen med et tryk i begge ender af rækken af cigarkasser.
Resultatet blev, at der i hvert hjørne af granitblokkene blev boret et gennemgående hul. Efter at blokkene var lagt op på et stillads i den endelige position blev der trukket stålkabler igennem hullerne, som efter et planlagt mønster blev spændt op indtil bjælken svagt løftede sig fra stilladset og dermed indikerede at den var selvbærende.
En anden alternativ konstruktion var de bærende søjler , som samtidig fungerer som lamper. Dette betød at søjlerne skulle kunne åbnes når lyskilden skulle skiftes.
For yderligere information om monumentet henvises til Monumentet